Go to Top

Kør selv Færøerne i 8 dage

Kør selv Færøerne i 8 dage

Færøernes enestående natur og kultur er noget helt for sig selv.

Med egen bil starter kør selv ferien i Hirtshals med færgen Norrøna.
Kom ned i tempo, og nyd de storslåede udsigter.
Ankomst til Færøerne sker søndag aften, og så er det ellers klar til kør selv Færøerne.

Dag 1 og Dag 2 / f.eks. en lørdag (og søndag)

Afrejse fra havnen i Hirtshals kl. 15.30. Indkvartering på færgen og så en dejlig sejltur. Kom ned i tempo og nyd turen…

Gamle Torshavn | Kør selv Færøerne
Gamle Tórshavn | Kør selv Færøerne

Om søndagen ankommer I til Færøernes lille smukke hovedstad kl. 21.30, og turen går herefter direkte til indkvarteringsstedet i Tórshavn (Undir Fjalli), hvor I bor under hele opholdet.

Dag 3 / f.eks. en mandag

Dagens tur er en heldagstur. I besøger først den isolerede bygd Saksun, beliggende i en dyb fjord omringet af høje fjelde. Ruten går over “Atlanterhavsbroen”, som forbinder øerne Streymoy og Eysturoy. Senere kører I mod Gjógv – én af de allersmukkeste strækninger på Færøerne, men først dukker Kjæmpen og Kællingen op i havet.

Turen fortsætter mod Gøta, og kirken, som måske også besøges. Dronning Margrethe indviede kirken i 1995.

I kan besøge museet Blásastova i Gøta og den gamle kirke, før I kører videre gennem tunnellen til Klaksvík, hvor I bl.a. kan se Christianskirken. Kirken blev indviet i 1963 som minde om kong Christian X og de færøske fiskere, der døde på havet under 2. verdenskrig.

Efter frokost i Gjógv kan man køre videre Eysturoy og Færøernes næststørste by Klaksvík.

Efter Klaksvík kører I tilbage til Tórshavn sidst på dagen.

Dag 4 / fx en tirsdag

Brug dagen på at køre til den vestlige del af øgruppen og en tur ud til den sagnomspundne lille ø Mykines, den vestligste del af Færøerne. Her er der mange lunder (søpapegøjer), se billedet til højre. Man bør være på Mykines i nogle timer, hvis man gerne vil se på fugle. Ellers kan man bruge lidt tid på at gå rundt i den lille bygd.

Mykines | kør selv Færøerne
Mykines | Kør selv Færøerne

På vejen tilbage kan man langs de høje fuglefjelde ved Sørvåg få en god fornemmelse af de specielle forhold, som de mange fugle yngler under. Fuglene fordeler sig på de høje fjeldsider; øverst mallemukker og søpapegøjer, længere ned på de helt smalle hylder lomvier og rider og længst nede, mellem klippestykkerne, finder tejsterne skjulesteder til deres æg.

Sidst på dagen er I tilbage i Tórshavn igen.

Dag 5 / f.eks. en onsdag

Hvis I kan få det hele til at passe med færgen, er det meget fint at sejle helt ned til den sydligst beliggende ø, Suduroy. Her er meget at se som for eksempel en primitiv kulmine, stedet med det gamle færøske flag og meget andet. I den lille by kan man besøge en tidligere handelsstation og få noget god mad om aftenen.

ag 6 / f.eks. en torsdag 

Brug eventuelt denne dag på en tur over til øen Nolsoy, der ligger ud for havnen i Tórshavn: øen, man altid ser fra byen. Det mest interessante er, hvis I kan komme på en tur med den danske ornitolog Jens-Kjeld Jensen, som har boet dér i mere end 20 år. Han ved alt, der er værd at vide om færøske fugle og arrangerer nogle gange en tur op i fjeldet om aftenen for at se stormsvaler – en lille væverfugl.

Dag 7 og Dag 8 / f.eks. en fredag (og lørdag)

I kan eventuelt besøge Kirkjubøur, der i middelalderen var det gejstlige og kulturelle centrum. Her ligger den ufuldendte Magnus-katedral, den lille Olavskirke fra middelalderen og den maleriske kongsgård beboet af kongsbonden, som er 17. generation på stedet. Mange prominente personligheder i kultur og politik er udgået fra denne slægt. Man kan besøge en del af huset, der i øvrigt fungerer som privatbolig.

Det er en kort tur, som også kan indpasses på andre dage.

Se også lidt på hovedstaden Tórshavns forskellige attraktioner. Et godt kunstmuseum, Nordens Hus, det naturhistoriske museum, parken (kaldet Plantagen) og byens små gader er alle et besøg værd.

I har hele dagen, for færgen sejler først mod Danmark kl. 03.30 om natten (til lørdag) og ankommer i Hanstholm kl. 12.30 (nu altså en lørdag). Kør selv Færøerne er i alt 8 dage og 7 overnatninger.

PRAKTISKE OPLYSNINGER OG PRISER FOR KØR SELV FÆRØERNE

Kør selv Færøerne pris pr. person: 

I perioden 16.6. – 24.8.2013: kr. 5.890 pr. person

(ved fire personer i alm. bil)

Uden for denne periode varierer priser og tider – forhør venligst

Ønskes værelser med privat bad/toilet på Færøerne eller bedre kabiner på færgen, kan vi naturligvis skaffe dem – forhør venligst

Tur F102 – Kør selv Færøerne pris inkluderer:

  • Sejltur Hirtshals – Tórshavn t/r
  • 2 nætter på færgen i 4-personers kahyt m/ vindue
  • 5 nætter i delt dobbeltværelse på guesthouse i Tórshavn med privat bad/toilet – inkl. morgenmad
  • Kort over Færøerne (NB: ikke fantastisk…) samt lidt ekstra materiale vedlagt
  • Venligst oplys turnummer F102 ved henvendelse

Bestil Kør selv Færøerne her – udfyld formularen og send. Vi kontakter jer snarest med et tilbud.

Kør selv Færøerne
8 dage


Fornavne og evt. mellemnavne (Som i pas)
Efternavn (Som i pas)
Adresse
Postnr.
By
Land
E-mail - Al fremtidig henvendelse vil ske til denne e-mail-adresse. *
Gentag e-mail *
Telefon fastnet
Telefon mobil/arbejde
Stilling
Fødselsdato
 /  / 
Køn
Kommentar: