Go to Top

Fisketur på Færøerne

Tag på uforglemmelig fisketur på Færøerne

Den smukke og varierede natur på Færøerne byder blandt andet på søer, bække, masser af kyststrækninger og dybblåt hav. Med en fiskestang i hånden kan du rejse til Færøerne og få en uforglemmelig oplevelse.

Færøerne har siden 1800-tallet været berømt for landets fiskeri. Det kræver dygtige fiskere, men det kræver også fisk. Og dem har færingerne masser af og masser af forskellige af.

Øgruppens mange søer og vandløb er rige på for eksempel laks, torsk, sej, mange forskellige slags ørreder og rødtorsk så rød, at det får de danske af slagsen til at blegne i sammenligning. Ved mange af disse fiskesteder er der chance for at fange ikke bare én, men mange af de forskellige arter. Færøernes laks vokser sig ikke lige stor som andre steder i verden, men til gengæld er det tilladt at tage alt over 30 cm med hjem, så det er absolut muligt at fange sine egne måltider.

Mange vælger at fiske i Færøernes vandløb, søer og langs kysten, men det er også muligt at stikke til søs.  Her kan man fange torsk, sej og kuller hele året rundt. I slutningen af maj og juni er der desuden højsæson for Nordatlantens største fladfisk, helleflynderen, som ved Færøerne kan veje helt op til 100 kg.

I senere år har også sildehajfiskeri vundet frem. Sildehajen er en meget usædvanlig fisk, fordi den ikke lægger æg, men føder levende unger. Lige siden den færøske Fiske Avisens Henrik Hansen i 2007 præsenterede sin fangede sildehaj på hele 220 kg i avisen, er der gået sport i at fange den størst mulige ved øerne – med fiskestang vel at mærke. Sildehajen opholder sig primært på overfladen på dybt vand.

Fisketur på Færøerne

Fisketur på Færøerne

Hvis man selv har fiskegrej hjemme i Danmark, kan man sagtens tage det med til  Færøerne. Fangstmetoderne er stort set de samme, og grejet, der bruges, er mindre, hvis man fisker ved søer og vandløb. Der fanges ørred med blink, spinner, flue eller agn, som for det meste består af rejer og orm. Fluefiskeriet foregår typisk med vådfluer i størrelserne 10-14, som også bruges ved de danske kyster.

Der kan både fanges laks ved kysterne og i Færøernes større søer.  Laksefiskeri er en videnskab for sig og praktiseres både ved kysterne og i de større søer. Mange lystfiskere ynder at fiske efter laks ved blandt andet Strey­moy, Eysturoy og Sandur.

Det er tilladt at fiske i åer og andre vandløb mellem 1. maj og 31. august. Man kan købe fiskekort på de lokale turistkontorer til priser, der ligger under gennemsnittet i mange andre lande. Som hel­hed er fiskekortene meget billige i for­hold til i andre lande. Der er  overnatningsmuligheder rundt om på Færøerne, herunder det billige alternativ er www.undirfjalli.com.

En fisketur på Færøerne giver dig samtidig mulighed for at få et indblik i, hvordan man levede for mange år siden, og på sejlturen mellem øerne og fiskepladserne kan man fra havet nyde de tårnhøje klipper og fantastiske fuglefjelde.

Fisketur på Færøerne

Fisketur på Færøerne

Det bedste vejr til havfiskeri på Færøerne er mellem maj og august, men man kan fiske til havs hele året. Det var først i det 19. århundrede, at fiskeri for alvor blev vigtigt for Færøerne, men fangsten har lige siden sørget for mad på bordet. En fisketur til havs foregår stadig med fiskestang eller snøre, men selvom færingerne kalder det for útróður (udroning), så er robådene blevet erstattet med motorbåde.

Blandt de kendte skibe er skonnerten Norðlýsið, sejlskibet Dragin samt både tra­di­tionelle færøske træbåde og moderne glasfiberbåde. I mange tilfælde kan man leje fiskegrej direkte fra bådene.

Havstrømmen mellem Færøernes mange øer kan være både utrolig stærk og uberegnelig. Derfor anbefales det altid at leje båd inklusive besætning, hvis man er interesseret i havfiskeri. På den måde kan man også sikre sig, at man finder de gode fiskepladser, som kun de lokale færinger med lokalt kendskab kender til.

Go2faroes tilbyder mange muligheder for uforglemmelige fisketure på Færøerne. Lær mere her om både, priser og muligheder.