Go to Top

Færøernes sprog og dans

Færøernes identitet har rødder i landets egne traditioner og i et sprog, som kan spores tilbage til oldnordisk.

Vikinger fra blandt andet Norge og Danmark, sejlede for hundredvis af år siden vestpå for at opdage nye lande. På deres rejser fandt de blandt andet Skotland, Shet­landsøerne, Orkneyøer­ne, Hebriderne, Færøerne og Island.

Med udgangspunkt i samme vikingekultur udviklede disse steder hver deres unikke kultur, og vikingernes oldnordiske sprog blev til forskellige dialekter og helt nye sprog.

Færøernes eget sprog så i mange år ud til at blive et dødt sprog, som man kender med latin. Reformationen i 1536 betød, at der nu blev talt dansk i kirkerne, og det betød, at dansk efterhånden blev det gængse skriftsprog også i officielt regi. Et par hundrede år senere, slutningen af det 18. århundrede begyndte forskere at indsamle information om færøsk, som nu blev betragtet som et gammel og forældret sprog. I det gamle sprog fandt forskerne et væld af farverige ordsprog, faste vendinger, sagn, kvad og viser. Mange af disse fandtes på det tidspunkt kun på grund af århundreders mundtlig overlevering.

Færøske penge faroe islands 100 kroner Færøerne

Færøsk 100 kroneseddel med V. U. Hammershaimb

Venceslaus Ulricus Hammershaimb, som blev født i Sandavágur på Færøerne, skrev og udgav i 1891 samlingen Færøsk Antologi, en etymologiserende retskrivning af færøsk. Færøsk Antologi er lige siden brugt i stort set alt arbejde, der har med Færøernes sprog at gøre.

At sproget kunne overleve gennem flere hundrede år i et ø-samfund på kun 4.000-5.000 mennesker er lidt af et mirakel. Og det lille mirakel blev blandt andet muligt på grund af Færøernes tradition for dans. Den færøske dans består nemlig af den karakteristiske ringdans, den melodiske sang og ikke mindst den fortællende vise. Selve dansen er en fortsættelse af de kædedanse, der opstod i Frankrig i middelalderen og siden spredte sig til hele Europa, indtil de efterhånden mistede deres popularitet eller ligefrem blev bekæmpet af myndighederne. Bare ikke på Færøerne, hvor man har danset videre lige siden.

Det er kombinationen af sang og fortælling, som gør den færøske dans til noget helt unikt. Der bliver ikke brugt musikinstrumenter, så al lyd og melodi bliver skabt af fødder og sang af enten én eller flere sangere. Den lange syngende fortællingen bliver illustreret af dansernes dansetrin. Omkvædet gentages efter hvert vers og skaber en livlig og levende sammenhæng mellem ordene og stemningen. Selve dansetrinene er altid de samme, men skifter i tempo og temperament alt efter om fortællingen er for eksempel sørgelig eller morsom – og er den dramatisk og farlig, bliver der trampet hårdt i gulvet! Den færøske dans er en kollektiv dans, som kræver deltagelse og fornemmelse for de øvrige dansere, hvis kæden skal smelte sammen i én fælles rytme.

Nu til dags er der stor nationalfølelse og stolthed over Færøernes kulturarv. Det er ikke mindst takket være det store arbejde med at indsamle og nedskrive de utallige mundtlige fortællinger i det 19. århundrede. De mange nedfældninger og dokumenteringer blev startskuddet til en fornyelse i det færøske sprog, så det i stedet for at dø ud blomstrede op på ny. I modsætning til mange andre af verdens små sprog, udvikler det færøske sig den dag i dag stadig og løfter Færøernes stolte kulturarv med sig.

Færøsk udtalevejledning

a og æ = æ, sjældnere ah;
á = åah (men kort);
í og ý = uj;
ó: foran Ik = ø, foran gv = e,
ellers ow;
ú = yw;
y = i;
ei = aj;
oy = oj; ð: mellem åben vokal og u = v, mellem andre vokaler = j, ellers stumt;
ge = dje;
gi/gy = dji;
ggj = dj;
hv = kv;
ke = tje;
key = tjey;
ki/ky = tji;
kj = tj;
ll = dl;
ng = ng+g;
rn = ofte dn;
rs = rsch;
rt = rscht.

Kom og oplev Færøerne med fly eller med færge. Vi har flere tilbud her.