Go to Top

Færøernes historie

Færøernes historie og verdens mindste hovedstad, Tórshavn

Færøerne var i millioner af år blot en ubeboet øgruppe i Nord­atlant­en

De første beboere på Færøerne kan have været irske munke, som i midten af det syvende århundrede menes at være begyndt at bruge disse afsidesliggende og ensomme øer som et tilflugtssted.

Et par hundrede år senere koloniserede norske vikinger de små øer og fordrev formentlig de munke, der kan have boet der. Sproget udviklede sig fra vikingernes oldnordisk til færøsk. I løbet af vikingetiden blev Færøerne en vigtig del af vikingernes territorium op langs Nordatlantens kyster og det Irske Hav.

Vikingerne placerede deres hovedting, Tingið på Tinganes i Tórshavn som centrum for deres færøske parlament og flere lokale ting på mange af de øvrige øer. Altinget skiftede senere navn til Lagtinget, som det hedder den dag i dag. Om­kring år 1000 blev færingerne kristne, og kort efter kom de under norsk herredømme.

Færøerne blev senere en del af Danmark. Efter reformationen, som nåede Færøerne i 1538, blev bispedømmet på Færøerne afskaffet og godset blev en del af det danske krongods.

Færøerne blev op gennem middelalderen påvirket af de øvrige lande omkring Nordsøen, ikke mindst af af de hanseatiske køb­mænd i Bergen, som i en periode var Færøernes foretrukne handelssted. Færingerne medbragte blandt andet uld, fugle og tørfisk, som de solgte for eksempelvis korn, tømmer og salt.

Efter reformationen brugte den danske konge sin øgede magt til at etablere et handelsmonopol, som i starten blev styret af købmænd og handels­sel­skaber. I 1709 overtog den danske stat under Frederik 4. dog selv handlen, da den Konge­lige danske Ene­handel blev stiftet.

Det betød, at Færøerne blev regeret fra København. Embedsmænd fra Danmark fik til opgave at overvåge handlen. Under handelsmonopolet blev Tórshavn derfor til en vigtig handelsport og udviklede sig hurtigt som den lille by, der senere blev verdens mindste hovedstad. Fortet Skansin blev bygget til at hjælpe med at sikre handlen mod både konkurrerende købmænd og især mod de pirater, der i flere hundrede år havde plaget Færøerne. Skansin kan stadig ses i Tórshavns havn, men piraterne huserer dog ikke i farvandet længere.

Den danske konges monopol på Færøernes handel blev afskaffet i 1856, og Færøernes forretningsmænd begyndte at oprette deres egne handelsforbindelser. Den gamle engelske slup (en slags en-mastet sejlskib) “Fox” blev købt 1872, så man nu kunne tage længere ud fra Færøernes kyster og fiske på dybt vand. Det færøske bondesamfund blev efterhånden til et moderne fiskerisamfund, og fiskeriet udviklede sig hurtigt til at blive Færøernes største ind­tægts­­kilde. Færingerne har lige siden været kendt som dygtige fiskere.

Foruden fiskeriet kigger man i dag på at føje olie til eksporthandlen. Færingerne udforsker nemlig potentielle oliekilder ud for landets kyster.

Moderne tider har dog ikke slettet fortidens historie. Tinganes eksisterer stadig og danner i dag rammen for det færøske landsstyre, som blev Færøernes udøvende myndighed med hjem­me­styreloven fra 1948. Herfra kan den politiske leder, lagmanden, sidde ved sin computer og samtidig se resultaterne af tusinde års historie lige ude foran sit vindue.